Mikroplast og kroppen: hvad vi ved, og hvorfor detoxpåstande kræver forsigtighed

Mikroplast er plastpartikler mindre end 5 mm, og de er rapporteret i menneskeblod, lungevæv og moderkage; deres effekt på helbredet er dog endnu ikke klar, og det er ikke vist, at nogen fødevare, noget tilskud eller nogen metode "renser" mikroplast ud af kroppen. Den mest forsvarlige videnskabelige tilgang er derfor at begrænse eksponeringen inden for rimelighedens grænser og understøtte leverens og nyrernes naturlige udrensning med sunde vaner. Denne artikel forklarer, hvordan mikroplast kommer ind i kroppen, hvad forskningen har fundet, og hvorfor påstande om "mikroplastdetox" fortjener forsigtighed.

Hvad er mikroplast, og hvor kommer det fra?

Plastproduktionen er steget kraftigt siden midten af 1900-tallet. Ifølge en analyse fra 2017 af Geyer og kolleger var der indtil da produceret omkring 8.300 millioner tons nyt plast, og i 2015 havde cirka 79 % af alt plast, der nogensinde er fremstillet, ophobet sig på lossepladser eller i naturen. Plast nedbrydes ikke biologisk; sollys, varme og slid nedbryder det til stadig mindre stykker. Mikroplast påvises nu i oceaner, jord, drikkevand, luft og fødevarer.

Hvordan kommer det ind i kroppen?

• Indtagelse: Mad og drikke er hovedvejen. Partikler kan komme ind i fødevarer fra emballage, under forarbejdning og via miljøforurening. Et estimat fra 2019 af Cox og kolleger satte det amerikanske indtag fra mad til omkring 39.000 til 52.000 partikler om året, stigende til 74.000 til 121.000, når indånding regnes med. Personer, der kun drikker flaskevand, blev anslået at indtage omkring 90.000 ekstra partikler om året mod omkring 4.000 for hanevandsdrikkere. Det er estimater, der afhænger af metodiske antagelser.
• Indånding: Fibre, der frigives fra syntetisk tekstil, og bystøv kan bevæge sig gennem luften.
• Hudkontakt: Store partikler kan ikke krydse en intakt hudbarriere; hvor meget hudkontakt bidrager til, at mikroplast kommer ind i kroppen, er uklart.

Hvad er fundet i menneskekroppen?

Flere studier har påvist mikroplast i menneskeligt væv: i 2022 målte Leslie og kolleger plastpartikler i prøver af menneskeblod og rapporterede en middelværdi på 1,6 µg/ml for den samlede kvantificerbare koncentration. Jenner og kolleger påviste mikroplast i 11 af 13 lungevævsprøver. I 2021 fandt Ragusa og kolleger 12 mikroplastfragmenter i 4 menneskelige moderkager. Disse studier siger "til stede"; de besvarer ikke i sig selv "hvor meget og hvor skadeligt".

Hvad ved vi om helbredseffekter?

I et observationelt studie af Marfella og kolleger offentliggjort i New England Journal of Medicine i 2024 blev 304 patienter, der fik foretaget carotis-endarterektomi for asymptomatisk halspulsåresygdom, inkluderet, og 257 gennemførte opfølgningen. Polyethylen blev påvist i den fjernede plak hos 150 patienter (58,4 %), og dem med mikroplast i plakken havde en højere risiko for det sammensatte udfald af hjerteanfald, apopleksi eller død uanset årsag over en gennemsnitlig opfølgning på 33,7 måneder (hazard ratio 4,53). Det er en sammenhæng: et observationelt studie kan ikke bevise, at mikroplast forårsagede de hændelser, og andre faktorer og omvendt kausalitet kan ikke udelukkes. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udpegede i sin rapport fra 2019 om mikroplast i drikkevand også centrale videnshuller og opfordrede til mere forskning. Kort sagt findes partikler i kroppen, men sundhedskonsekvenserne af hverdagens eksponeringsniveauer undersøges stadig.

Rimelige skridt til at mindske eksponeringen

Eksponeringen kan ikke bringes ned til nul, men disse skridt er rimelige, selv om det ikke er vist særskilt, at hvert af dem forbedrer helbredsudfaldene:

1. Skær ned på engangsplast: Foretræk en flaske af rustfrit stål eller glas til vand og glasbeholdere til opbevaring.
2. Varm ikke mad op i plastbeholdere: Varme og slid kan øge frigivelsen af partikler.
3. Overvej hanevand frem for flaskevand: I Cox og kollegers estimat var flaskevand en bemærkelsesværdig ekstra kilde. Vandkvaliteten afhænger af lokale forhold; tjek din kommunes vandrapport, hvis du er bekymret.
4. Foretræk stoffer af naturfibre: Bomuld, uld og hør afgiver færre syntetiske fibre; filtre til vaskemaskinen er en anden mulighed.
5. Tør hjemmet af med fugtig klud: Støv er bærer af partikler indendørs.

Sådan læser du påstande om "mikroplastdetox"

Online ser du påstande om, at broccolispirer, sulforaphan, spirulina, chlorella, saunaer eller glutathionstøttende tilskud "hjælper med at fjerne mikroplast". Hver af dem er undersøgt i andre sammenhænge; sulforaphan er for eksempel undersøgt for sin virkning på cellernes egne beskyttende enzymsystemer. Men ingen af de kilder, vi har støttet os til i denne artikel, indeholder et studie af mennesker, der viser, at nogen fødevare, noget tilskud eller nogen saunapraksis fjerner mikroplast eller nanoplast fra kroppen. At sige, at et grønt pulver eller et hvilket som helst produkt "renser mikroplast", går derfor ud over evidensen. I kroppens naturlige udrensningssystem omdanner leveren stoffer, mens nyrerne og tarmen fjerner dem; hvor effektive disse systemer er over for mikroplastpartikler, er endnu ikke klart. For sulforaphan og dets fødevarekilde kan du læse vores artikel om broccolis sundhedsfordele, som giver et afmålt resumé af evidensen om sulforaphan og ikke indeholder nogen påstand om mikroplast.

Grønne pulvere i denne sammenhæng

Du kan finde Roots Relive Greens på dens produktside på vores side. Intet i denne artikel betyder, at Relive Greens eller noget andet produkt hjælper med at fjerne mikroplast. Hvordan man vurderer grønne pulvere, drøfter vi i Relive Greens og AG1; for generelle kvalitetskriterier se kvaliteten af tilskuddenes ingredienser. Til plantevariation og fibre kan hvorfor tarmfloraen elsker variation også hjælpe.

Referencer

1. Geyer R, Jambeck JR, Law KL. Production, use, and fate of all plastics ever made. Sci Adv. 2017;3(7):e1700782. doi.org/10.1126/sciadv.1700782.
2. Cox KD, Covernton GA, Davies HL, et al. Human consumption of microplastics. Environ Sci Technol. 2019;53(12):7068-7074. doi.org/10.1021/acs.est.9b01517.
3. Leslie HA, van Velzen MJM, Brandsma SH, et al. Discovery and quantification of plastic particle pollution in human blood. Environ Int. 2022;163:107199. doi.org/10.1016/j.envint.2022.107199.
4. Jenner LC, Rotchell JM, Bennett RT, et al. Detection of microplastics in human lung tissue using μFTIR spectroscopy. Sci Total Environ. 2022;831:154907. doi.org/10.1016/j.scitotenv.2022.154907.
5. Ragusa A, Svelato A, Santacroce C, et al. Plasticenta: first evidence of microplastics in human placenta. Environ Int. 2021;146:106274. doi.org/10.1016/j.envint.2020.106274.
6. Marfella R, Prattichizzo F, Sardu C, et al. Microplastics and nanoplastics in atheromas and cardiovascular events. N Engl J Med. 2024;390(10):900-910. doi.org/10.1056/NEJMoa2309822.
7. World Health Organization. Microplastics in drinking-water. Geneva: WHO; 2019.

Konklusion

Mikroplast findes i menneskeligt væv; dets helbredseffekter undersøges stadig, og der findes ingen dokumenteret detoxmetode til at fjerne det. Det rimelige skridt er at mindske eksponeringen og understøtte kroppens normale funktion med basale ting som afbalanceret kost, søvn og bevægelse. Har du en bestemt helbredsbekymring, så tal med en læge.